Når tingene ikke lykkedes for mig, faldt jeg ned i selvbebrejdelse og mindreværd. I sådanne perioder isolerede jeg mig og lod sjældent nogle komme ind bag facaden, som udadtil var smilende.
Jeg havde ved flere lejligheder talt med personer, som havde gået gennem 12-trins processen, og selv om jeg kunne genkende noget af det de talte om, anså jeg ikke mig selv som en misbruger og var derfor ikke klar til at gå i gang. Da jeg fik talt med andre, som fortalte om, hvordan de havde arbejdet med uhensigtsmæssige karakteregenskaber, og at de havde haft det som at køre rundt i en
rundkørsel og komme tilbage til det samme punkt igen og igen, så kunne jeg genkende mig selv.
Jeg indså, at mit mindreværd var skadeligt for mig selv og mine relationer, hvor jeg havde tendens til at blive anklagende og bebrejdende. Jeg var også meget følsom overfor andres kommentarer og indtog hurtigt en offerrolle i min måde at opfatte mig selv på. Derfor meldte jeg mig til kurset og gik i gang med processen. Det var spændende at gå i gang, og jeg oplevede at blive opmærksom på
de mærkeligste episoder, som jeg måtte tage ansvar for. Det var primært i forhold til min tidligere kæreste, min bror og kolleger. Umiddelbart kunne jeg ikke se sammenhængen, men jeg skrev dem ned, og undervejs i forløbet kunne jeg begynde at se, hvordan de hang sammen med mit mindreværd.
Gruppeaftenerne, hvor vi delte om vore liv og refleksioner, gav mig et godt udbytte. Selvom det i starten virkede lidt kunstigt med den stramme struktur, er jeg undervejs kommet til at holde af den måde at arbejde på.
Da jeg kom til bekendelsestrinet, virkede det lidt mærkeligt at sidde og tale til min vejleder om, hvordan mit manglende selvværd havde påvirket andre. Jeg mærkede ikke nogen særlig forskel efter denne samtale, men da vi kom frem til trin syv, hvor ”vi ydmygt beder Gud om at fjerne alle vores karakterbrist”, var der en person som bad for mig. Han fik et billede af, ”at det var ligesom en harddisk, der blev slettet på computeren og noget helt nyt, der blev lagt ind”. Dette billede tog jeg til mig og forventede, at der ville ske noget nyt. I løbet af de næste par uger ventede jeg på det store gennembrud, men må indrømme, at jeg ikke oplevede den store forskel.

Men på en gruppeaften, et stykke tid senere, kom jeg til at tænke på episoder fra de sidste uger, hvor jeg kunne se situationer i forhold til kollegaer, familie og venner,
som tidligere ville have udløst mit mindreværd og uhensigtsmæssige reaktioner. Jeg indså, at jeg i alle situationer havde bevaret mig selv og reageret anderledes end tidligere – dette endda uden at have været bevist om det. Her blev jeg virkelig rørt og taknemmelig til Gud over, at de gamle sår var blevet lægt og at jeg var begyndt at gå en ny vej.

Undervejs i min proces fandt jeg ud af, at utroskab overfor min tidligere kæreste havde medført en uheldig konsekvens i mine relationer til andre, mig selv og mit gudsforhold. Det er så blevet et tema, som jeg har arbejdet videre med i nogle nye omgange af 12-trins kurset. Herved har jeg kunnet konfrontere de stærke følelser af skam og skyld, som har ligget ubevidst i mit liv. Det har jeg kun kunnet gøre, efter at jeg har fået helbredelse ind over mit mindreværd.

12-trins kurset har medført, at jeg i dag bedre kan stå inde for mig selv, og at mine relationer med familie, kollegaer og venner er blevet væsentligt forbedret og mere autentiske. Men jeg ved også, at jeg stadig kun er på vej.