En måned inden jeg begyndte på 12-trin kurset, blev jeg deltidssygemeldt fra arbejde pga. en svær arbejdssituation, som udløste stresssymptomer. Det førte til et behov for at kigge nærmere på nogle af mine tanke- og handlingsmønstre.
Min opvækst har været præget af seksuelt og følelsesmæssigt misbrug. På den måde var mit hjem ustabilt at vokse op i, da jeg aldrig rigtigt kunne føle mig sikker i forhold til, hvordan stemningen og humøret i hjemmet var. Det blev en god dag, hvis min fars humør var godt og en dårlig dag, hvis hans humør var skidt. Stemningen i hjemmet kunne ændre sig i løbet af ganske kort tid.

Jeg oplevede det som min pligt, så vidt muligt at bidrage til, at min far var i godt humør. Generelt følte jeg mig elsket, når jeg var ”den søde pige”, som opfyldte andre menneskers behov. Jeg oplevede, at jeg skulle være på en bestemt måde for at blive elsket. Desværre(slettet ord) behandlede jeg som voksen mig selv på samme måde – jeg forlangte utroligt meget af mig selv og var meget kritisk og
dømmende først og fremmest overfor mig selv og dernæst overfor andre.
De svære ting, som havde været i min barndom, havde jeg arbejdet med ad flere omgange, så jeg var rigtig træt af, at jeg skulle i gang igen. (slettet ekstra tegn)
På mit første 12-trins kursus arbejdede jeg med mit store behov for at præstere og på den måde ”bevise”, at jeg var god nok og dermed værd at elske. Jeg vidste på forhånd, at jeg havde en tendens til at have mit selvværd i det, jeg gør, frem for den jeg er. 12-trins kurset hjalp mig til at se, at mange af mine valg i hverdagen var styret af trangen til, at andre mennesker skulle kunne lide mig og synes, at jeg var dygtig. Jeg lod som om, og havde egentlig også selv den opfattelse, at jeg havde styr på det hele – jeg var aktiv i en kirke, havde succes på mit arbejde og havde rigtig mange relationer.

Men sandheden var, at i mit forsøg på at leve op til mine egne krav og ambitioner, så gjorde jeg meget mere, end jeg havde ressourcer til. Jeg kørte mig selv for hårdt og havde svært ved at lytte til mine egne behov. Endvidere følte jeg et meget stort ansvar for andre mennesker og ville ubevidst gerne løse andres problemer. Især prioriterede jeg ofte andre menneskers behov og ønsker frem for mine egne. 12-trins kurset har lært mig at blive på min egen banehalvdel, da jeg kan lytte, dele erfaringer, styrker og håb, men jeg kan ikke løse andre menneskers personlige problemer.
Samtidig har jeg også meget svært ved at lade være at bekymre mig, så en af de ting, som jeg igen og igen må minde mig selv om, er at ”give slip og overlade det til Gud”.

Tidligere i mit liv har jeg haft et stort behov for at have tingene under kontrol for på den måde at holde frygten i skak. Men nu er jeg blevet mere bevidst om, at jeg hverken kan eller skal kontrollere omstændighederne i mit liv.

Frygten var netop det tema, som jeg arbejdede med på mit andet 12-trins kursus. Jeg frygtede at blive afvist, såret, blive misbrugt igen og føle, at jeg ikke var værd at elske. For at undgå at komme i den situation havde jeg ubevidst en tro på, at hvis jeg bare gjorde nok og sørgede for hele tiden at yde mit optimale, så ville jeg ikke opleve de ting, som jeg frygtede. Derfor gik jeg meget langt for hele tiden at være perfekt, og det er virkelig hårdt arbejde.

Ofte overskred jeg også mine egne grænser for, hvad jeg magtede at yde i kirken, arbejdsmæssigt og overfor mine venner/familie.
Disse mønstre har jeg erkendt, bekendt for mig selv, et andet menneske og Gud, hvilket sammen med de øvrige anbefalinger fra 12-trins kurset har hjulpet mig til at komme fri af mønstret. Jeg er nødt til at tilgive mig selv for, at jeg har behandlet mig selv ligeså dårligt, som mine forældre gjorde, hvilket har stjålet meget livsglæde og energi.
Det er stadig en proces for mig at tage en dag ad gangen og tro på, at jeg er værd at elske, også når jeg ikke præsterer. Det betyder meget for mig, at jeg hver dag kan give dagen over til Gud, give slip og lade ham styre. Det giver ro i sindet. Sindsrobønnen er kommet til at betyde rigtig meget for mig – og ofte spørger jeg mig selv, om jeg kan gøre noget ved de ting, som jeg går og spekulerer på.

Hvis jeg ikke kan det, så må jeg give slip og overlade det til Gud. Når jeg kan gøre noget ved det, så må jeg overveje mine handlemuligheder og så gøre det, som jeg tror, er rigtigt. Når beslutningen er taget, og handlingen er udført, så er jeg nødt til at stole på, at jeg har gjort det rigtige, så jeg ikke efterfølgende spekulerer og analyserer mine handlinger i stor stil.

Det var en overvindelse for mig at begynde på 12-trins kurset, men jeg er rigtig glad for, at jeg gjorde det. Bogen, gruppen, gruppelederne og snakken med min helbredelsespartner har gjort en afgørende positiv forskel i mit liv.